Kontor: Store Kirkestræde 1, København K

CVR: 34263639

OVERSÆTTELSE

Fra engelsk til dansk og dansk til engelsk

Tosproget opvækst   -   professionel erfaring   -   relevant uddannelse  -

erfaring med InDesign - medlem af Dansk Oversætterforbund

Som indfødt dansk-amerikaner kan jeg oversætte fra engelsk til dansk og fra dansk til engelsk - så længe jeg må skrive truck frem for lorry

      Jeg tilbyder oversættelser af såvel bøger som kortere tekster, inkl. hjemmesider, brochurer og prøveoversættelser af danske udgivelser til markedsføring hos udenlandske agenter. Jeg oversætter fag- såvel som skønlitteratur.  Afhængig af bogens opsætning mv. kan jeg oversætte hele eller dele af teksten direkte i InDesign.

     Priser og kontrakt følger anbefalingerne fra Dansk Forfatterforening, Dansk Forlæggerforening og Dansk Oversætterforbund og varierer alt efter tekstens længde og kompleksitet.

Nedenfor kan du læse uddrag af nogle af mine oversættelser, og hvis du gerne vil vide mere ...

Manal al-Sharif: Med hånden på rattet

EgoLibris, 2018 (Fra engelsk: Daring to Drive)

Det var aldrig min plan at blive aktivist. Jeg var en religiøs pige, født og opvokset i Mekka. Jeg begyndte at tildække mig med abaya og niquab, før det overhovedet var påkrævet, simpelthen fordi jeg ønskede at efterligne og behage mine religiøse lærere. Jeg var tilhænger af en meget fundamentalistisk version af islam, og i mange år smeltede jeg min brors kassettebånd med popmusik i ovnen, fordi fundamentalistiske tolkninger af islam regner musik for at være haram – forbudt. Første gang jeg hørte en sang, var jeg tyve år gammel. Det var Backstreet Boys’ ”Show Me the Meaning of Being Lonely”, og jeg husker stadig næsten hvert et ord.

       Det eneste, der kunne tolkes som oprørsk, jeg gjorde i en ung alder, var at tage et arbejde. Jeg havde en bachelorgrad i computervidenskab, og jeg blev ansat hos Aramco som specialist i informationssikkerhed. Jeg blev gift ung; som 24årig, og fik en søn. Så blev jeg skilt, hvilket er relativt almindeligt. Visse offentliggjorte statistikker anslår, at op til 60 procent af alle ægteskaber i Saudi-Arabien ender i skilsmisse. Begge mine forældre var fraskilte, da de blev gift. Men da jeg fyldte 30, begyndte jeg at udfordre mit mod hvert år på min fødselsdag. På min 30 års fødselsdag arbejdede jeg i USA, i staten New Hamshire, og der sprang jeg ud med faldskærm. Næste år købte jeg en billet til Puerto Rico, hvor jeg rejste rundt alene i to dage. Og tilbage i Saudi-Arabien, da jeg fyldte 32 i 2011, besluttede jeg, at jeg ville begynde at køre bil.

Johna Christensen: Den røde paraply

EgoLibris, 2017 (Fra engelsk: The Red Umbrella)

Hanne og jeg var næsten henne ved købmanden, da vi hørte en gennemtrængende larm fra flyvemaskiner over os, og så hørte vi kampvognenes brøl, som gav genlyd mellem bygningerne. Da vi kom rundt om hjørnet, så vi flyene. Der var flere, end jeg kunne tælle. De kom strømmende ud under de lavthængende skyer som en flok sølvsmede, og fra hver af dem dryssede hundredvis af papirark med billeder af Hitler.
      Hanne og jeg havde aldrig tænkt videre over tyskernes tilstedeværelse. De havde været der halvdelen af vores liv, og vi kunne ikke huske andet. Flyene var dog noget nyt.
      Så kom kampvognene rullende, midt på gaden. Det lignede en lang række af enorme metaluhyrer, og de larmede så meget, at vi måtte holde os for ørene. De havde alle sammen tyske flag på, og på flagene var der hagekors.
      Bag kampvognene kom soldaterne. De bar grønbrune uniformer og lignede en hær af myrer med stålhjelme på de store, runde hoveder. Der hang rifler over deres skuldre, og deres skinnende støvler var næsten lige så høje, som Hanne og jeg var. De marcherede som mekanisk legetøj med høje benspjæt og støvler, der trommede mod jorden.
      En usædvanligt stor gruppe mennesker var forsamlet på fortovet, og vi banede os vej ind imellem deres ben, så vi bedre kunne se. Det danske politi stod bare og kiggede på paraden sammen med resten af menneskerne. Hanne og jeg stod helt tæt på hinanden, bange for den forfærdelige larm og det store opbud af mennesker, men alt for nysgerrige til at løbe væk.

Pia Stærmose: Fjord

(Prøveoversættelse fra dansk: Fjord, EgoLibris 2016)

PROLOGUE

 

Much could have been different, but then again not.

A detail. A ripple at the corner of his mouth, a smile.

A single smile, perhaps, but nothing else. What is left no one can touch. It is as it should be. The mountain birch with the thin bark. The scent of his sweater and the tenderness of his gaze; the mountains within him. Something to lean on, something firm. Eyes that want to drown in his and disappear into that world. 

      Everything is a question of time, and in that light, the pieces fall where they must. Never let impatience steer your course, and do not long too hard. Let the time pass, let the chips fall, be still

and see what comes to pass.

PART ONE

 

“More olives?”

      Teresa nods. The black olives are soft and salty, and it's hard to stop. Samuel took over the employees’ bar hours ago, as he does every night. He washes the glasses by hand. The water is running. A million gallons of water a day. That's how much the ship takes in. Sea water that’s purified and runs back out again, soiled. She’s swaying on her chair. The water beneath them is still, but the top decks still roll. She needs to fill her lungs. The air on board is thick and used, circling through unknown systems. A closed circuit. Always the same temperature, no surprises or sudden chills. The guests need to be able to count on everything; that everything is under control. Often, the air is so used she can’t stand it. Then she finds an empty cabin, an outside one with a balcony, where she stands in the doorway, gasping until she has filled herself up.

      The Ocean Princess sneaks into the bottom of the fjord with all her decks. A floating metropolis is nearing Flåm. The two hundred souls of the village are still asleep in their small, wooden houses, and the fjord is smooth. Not a ripple, not a sound. It won’t be long now. Samuel throws his head back and empties his glass. On the edge, the lemon wedge dangles briefly. Then it gives up and falls.

Michelle Garcia Winner: Lærebog for sociale problemløsere

Forlaget Pressto, 2018

(Fra engelsk: Social Problem Solvers Curiculum)

Hvis vi tænker på selvregulering som den indre proces,

der foregår bag scenen, så er impulskontrol det adfærds-mæssige resultat af god selvregulering. Vi kan lige så godt se det i øjnene; vi vil alle sammen have det, vi vil have. Udbyttet af gode sociale eksekutive funktioner er at vide,

at vi ikke altid kan få det, og at vi er nødt til at styre vores impulser. Impulskontrol kræver en tankeproces, som involverer nogle vigtige spørgsmål: Har jeg lyst til at gøre dette? Følger jeg gruppens plan? Får jeg et bedre resultat, hvis jeg venter eller træffer en anden beslutning? Hvordan vil dem, jeg leger med, have det, hvis jeg gør dette?

      Vi er nødt til at tænke over, hvordan vi lærer børn at vente og at træffe beslutninger, og hvordan vi hjælper dem til at udvikle den kontrol, der er nødvendig for at kigge, tænke og så handle. Vi er også nødt til at tale mere om den proces, der leder frem til det ønskede resultat, frem for blot at fokusere på selve resultatet.

      Hvordan udvikler børn denne evne til at hæmme deres umiddelbare reaktioner til fordel for nogle, der er mere gennemtænkte?

      Det kommer måske som en overraskelse, men lege, der er centreret om en fælles forestilling – som foregår i den storslåede verden, der opstår, når man sammen med en anden ”lader som om” – er en særligt effektiv måde at opøve denne kompetence. Når børn leger forestillingslege, lærer de af deres erfaringer, hvordan det foregår: Når deres far holder en banan op til øret, lærer de at ignorere deres første indskydelse (det dér er bare en banan) til fordel for en, der er mere præcis (det er en lege-telefon). Denne anden indskydelse resulterer i et meningsfyldt og ønsket resultat for barnet (at lege og have det sjovt med far). Gennem den slags gensidige, berigende interaktioner får børn igen og igen trænet deres impulskontrol, hvilket er et essentielt skridt i opbygningen af denne færdighed. I løbet af legen må barnet standse op, tænke over det, hun ser (far holder en banan op til øret), og dernæst sammen-holde det med det, hun allerede ved, for at nå frem til en situationsbestemt fortolkning: Jeg ved godt, at det ligner en banan, men når man tager den op til øret og taler i den, så må det betyde, at man lader som om, det er en telefon.